Den 29. november er det atter Black Friday. Både ude i den store verden – og herhjemme. Fra øst til vest. Fra Gedser til Skagen. Black Friday fejres efterhånden i både små og store byer, og det gælder naturligvis også i Randers. Og med sine 62.623 indbyggere, er der ingen grund til at ligge under for noget. Randers er nemlig intet mindre end Danmarks 6. største by og absolut et besøg værd. Ikke mindst når der skal shoppes.
Mere end 200 spændende forretninger
Det er også en af Danmarks ældste købstæder, og den byder på et væld af oplevelser for både store og små. Både når det gælder kunst og kultur – men i særdeleshed også shopping.
Den hyggelige by tæt på både Gudenåen og Randers Fjord har nemlig fantastiske shoppingmuligheder med mere end 200 butikker. Her finder du alt fra mode til elektronik. Fra boligindretning til skønhedspleje. Kort sagt alt hvad der kan få e n shop-a-holic til at føle sig hjemme! Og trænger du til en pause fra indkøbene, er der også rig mulighed for at få slukket tørsten, stillet sulten og ikke mindst hvilet benene på et af de mange hyggelige spisesteder i byen.
Planlæg din shopping
Det kan dog hurtigt blive dyrt, hvis man ikke passer lidt på pengene. Er du bange for at overophede dankortet? Så kan du med fordel planlægge din shopping, så du ikke bruger flere penge end du har. Og så du ikke kommer hjem med ting du egentlig ikke har brug for. Du kan også vælge at lægge din shopping på særlige tidspunkter af året. Som regel holder de fleste butikker udsalg minimum to gange om året. Men de seneste år er der også kommet endnu et tiltag, hvor der kan spares mange penge. Nemlig Black Friday!
Black Fridayshopping i Randers
Også i Randers er der butikker der deltager i Black Friday. Også selv om det oprindeligt er en amerikansk tradition. Ligesom ”over there” er det en dag, hvor butikkerne sænker priserne markant på alt fra fjernsyn til fodboldstøvler. Og vil du spare penge kan du med fordel vente med at gøre de helt store indkøb til netop denne dag. Mange benytter sig også af Black Friday og de mange gode rabatter til at få købt årets julegaver. Og med det store udvalg af forretninger med gode gaveidéer til både fætter Martin og faster Hanne er der ingen grund til ikke at gøre det i Randers.