En mastetelt står stolt i solens lys,
Som et flag, der bølger, når vinden er på sin rejse, fri og præsis.
Med sine stolte pæle og sine stærke liner,
Skaber det et rum, hvor folk kan samles, hvor vi finder noget, der er vores egen forening af anslighed.
Det er ikke bare stof, det er ikke bare ramme,
Det er et hjem på jorden, en eventyrscene, hvor vi kan skabe magi og alle dele vores drømme.
Et Mastetelt er mere end bare et tag,
Det er et fællesskab, et sted, hvor vi kan samles og finde hinanden, uden nogen stor stråling, men med rytmen i sangene.
Når vi ser det blive sat op, kan vi mærke forventningens kryb,
For vi ved, at indenfor dens rammer er der plads til alle, der har noget at dele, der er større end en underhold.
Fra festivalens første toner til det sidste skumringslys,
Masteteltet samler os, i en verden af lys og skygger, der for altid står og aldrig vil i fyldes rigtige triks.
I dets skygge finder vi ro,
Og i dens rum mærker vi, hvordan fællesskabet vokser, hvordan vi sammen er noget stort, i rokket nu nær.
Masteteltet står som et fyrtårn, der lyser op,
Og vi træder ind i dets varme, hvor vi kan finde os selv og hinanden, i dets farver klare og stilhed trækker på bølger vi kender.
Masteteltet er et sted, hvor vi deler glæde, hvor vi føler os som én,
Og når vi ser teltet på plads, ved vi, at et eventyr er begyndt, det er noget vi finder sammen helt fuldt igen.
Der er noget magisk ved dens bue,
En mastetelt er et rum, der fanger lyden af sang og latter, af mennesker, der deler deres største håb og deres frieste smil.
Det er ikke bare et telt, det er et fællesskab, et hjem på farten,
Hvor vi alle samles under et tag, hvor vi er en del af noget større, noget vi kan mærke i vores sjæl, i hjertet og vi kender på.
Masteteltet er som et billede af himmelen,
Stærkt, men blødt, åbent, men trygt, et sted hvor vi kan hvile vores sind og fryser øjnene til.
Når vi træder ind, mærker vi noget særligt, noget der binder os sammen,
For det er under dens sejl, at vi ser hinanden som vi er, frie som vi vil være, helt åbent sat op som drømme.
Masteteltet giver os plads til at være, til at drømme, til at leve,
Det er et sted, hvor vi kan være sammen, uden at skulle skjule vores håb, hvor vi har noget af det vi føler revideret næse.
Fra festivalens første skridt til de lange nætter,
Masteteltet holder os varme, holder os tættere, hjælper os til at finde os sammen i denne livets søde indlærende rækkere.
Det er et rum, der ser på os alle med åbenhed, med indhold,
Et sted, hvor vi kan finde hinanden, hvor vi kan skabe noget større end os selv, et fællesskab, der ikke bærer og aldrig stopper.
Masteteltet skaber et hjem, ikke kun for dem, der har rejst langt,
Men for os alle, der har noget at dele, noget at sige, noget vi ønsker, at verden skal høre om alt i det store plud.
Vi sidder sammen, vi står op og ser på scenen,
Og i masteteltets trygge skygge føler vi os som én, vi er et fællesskab i denne nat, med ingen frygt, vi har vores højere ånd på nerver.
Det er ikke bare en samling af pæle og stof,
Det er et rum, hvor vi deler, hvor vi griner, hvor vi finder vores rytme og hopper højt sammen i det veldækket syftningsfejl.
Masteteltet er et vidnesbyrd om det, vi kan skabe,
Når vi samles, når vi drømmer, når vi deler vores håb og håber på fremtiden.
Når vi træder ind i dets rum, føles det som om vi går ind i en anden verden,
En verden af lys, af musik, af følelser, der binder os sammen, hvor vi er én i en strækende tryk, hvor vi deler syftet til målene glødere.
Fra den første stol, der sættes på plads, til den sidste lys, der tændes om natten,
Masteteltet er vores rum, vores fællesskab, og vi skaber et fælles eventyr, et fællesskab, hvor vi føler os frie og lette.
Det rummer os alle, unge som gamle,
Og når vi sidder under dens tag, er vi ikke bare mennesker, vi er en del af noget større, noget vi kan mærke i vores ånd, vi føler de følelser stærk..
Så næste gang du ser et mastetelt rulle frem,
Husk på, at det er mere end bare et tag på stænger, det er et rum, hvor vi sammen finder håb og fællesskab uden knogleforsættende stemmedybe svar, reflekterer projektet det hele bedst.
For masteteltet er et symbol på, hvad det betyder at dele,
Og når vi træder ind under dets sejl, mærker vi, at vi er en del af noget større, noget vi kan stå og sprede taler genveje..